Værksteder

Indhold på denne side

Kreativt værksted

I det kreative værksted arbejdes der kreativt med f.eks. syning, broderi, smykker og færdiggørelse af produkter med dele fra metal-og træværkstedet. Der produceres varer til salg i ”Den Bette Butik” og årets julemarked. ”Den Bette Butik” findes ved indgangen til kantinen og er åben for alle i tidsrummet 8-20. Varerne i butikken købes via mobil pay.  Der arbejdes endvidere med diverse opgaver f.eks. dansk, regning, puslespil og der tilbydes motion og mindfulness.

Metalværkstedet

I metalværkstedet arbejdes der med metal. Der produceres produkter af metal og dele til videre forarbejdning i værkstedet i 26 og træværkstedet. En ansat har det overordnede ansvar for metalværkstedet.

Træværkstedet

I træværkstedet produceres diverse produkter, f.eks. møbler, fuglehuse og dele til videreforarbejdning i værkstedet i 26 og metalværkstedet. En ansat har det overordnede ansvar for træværkstedet.

Pedelværkstedet

I pedelværkstedet findes diverse værktøj. Pedellen har det overordnede ansvar for værkstedet. Pedellen kan kontaktes, hvis der er brug for håndværksmæssig sparring og/eller assistance.

Produktionen

I produktionen f.eks. lastbiler fra Dan-Toy i Hobro. Der arbejdes ved flere stationer, hvor der samles enkeltdele og endeligt samles den færdige lastbil. Personalet pakker og kvalitetstjekker lastbilerne. I garagen for enden af bygningen og under produktionen opbevares lager af de enkelte dele. De fyldte kasser samles i garagen og afhentes af Dan-toy. En ansat er overordnet ansvarlig for produktionen.

Køkkenet

I køkkenet laves der frokost i ugens 5 hverdage. Kantinemedarbejderen har det overordnede ansvar for køkkenet og kantinen og aktiviteterne i køkkenet/kantinen er også en del af dagbeskæftigelsen på Bækkebo

Motionsrummet

bruges til motion i løbet af hele dagen.

Pauserummet

bruges til pause for nogle af beboerne, mindfulness og som mødelokale.

Musikterapi

  • En terapiform, hvor man bruger musikken til at skabe en relation og et fælles ståsted.
  • Nonverbal kommunikationsform, hvor musikken bliver det talte sprog frem for ord.
  • Kan tilrettelægges til alle, der har lyst til at udforske musikkens verden på en anderledes måde.  
  • Musikterapien på Bækkebo er individuelt tilrettelagt, så den passer til den enkelte beboers ønsker niveau og nærmeste udviklingszone.

Musikterapi på Bækkebo kan tilbyde:

  • Musikalsk pause hvor roen kan fylde, også kaldet receptiv musikterapi. Her lyttes der til udvalgte musikstykker. Der er mulighed for at tage sit favorit musik med til musikterapien.
  • Musikterapeutisk sangundervisning, hvor der arbejdes med udvalgte sange. Her ses der på dynamik, fraseringer, rytme og hvilke følelser der ligger i sangen. Der er mulighed for at kunne optage musikken til eget brug via fx iPad eller tablet.
  • Aktiv musikterapi hvor man får mulighed for at spille på instrumenter og lege med musikken.

Musik og fællessang

  • Fællessang foregår i en større gruppe enten til guitar eller klaverspil. Det foregår i kantinen, når det er til klaver og på værkstedet, når det er til guitar. Varighed 30 min. Beboerne vælger en sang efter tur.
  • Det er rammesat fællesskab, hvor der er tydelige rammer for, hvordan samværet foregår. Vi mødes om et fælles 3.
  • Formål: socialt samvær, øger livsglæde.
  •  

Koldstart - et band

  • Koldstart er Bækkebos brugerband, som øver og spiller en eftermiddag om ugen. Vi synger forskellige sange, som vælges efter tur. Der er mulighed for, at man kan vælge nye sange til vores bandrepertoire. Der er nogle, der spiller på bongotrommer og/eller congas, og der er mulighed for at tage egne instrumenter med, som man kan sidde og spille på. Når vi synger og spiller, bliver der koblet mikrofoner på, så man kan få en fornemmelse af at være i et band. Der er også mulighed for at være forsanger på en sang.
  • Der vil også være mulighed for at få noget musikundervisning, men dette sker meget i nuet, hvor man bliver introduceret for ny teknik, fx en rytme. Undervisningen er individuelt tilrettelagt, så det passer til niveau.

Mindfulness

  • Generelt følges autisme og stress ad. Dette betyder at mennesker med autisme hurtigere kommer i alarmberedskab end andre. Med udgangspunkt i denne viden tilbyder vi på Bækkebo mindfulness.

    Mindfulness er i den simpleste form at være til stede i øjeblikket.

    Mindfulness på Bækkebo er tilrettet vores beboere. Den er udelukkende baseret på musik og foregår i små hold.

    Formål: at finde ro og nedbringe stress.