Om os

Klik og fold ud

Indhold på denne side

Fonden Bækkebo og bestyrelsen

Formål

Fonden Bækkebos overordnede formål er at arbejde for at forbedre livsvilkår for mennesker, der profiterer af autismefaglig indsats ved at etablere og drive bo- og dagtilbud til målgruppen.

Bestyrelsen

Bækkebo er etableret som en fond med en bestyrelse. Bestyrelsen er sammensat og arbejder efter Fonden Bækkebos vedtægter og bestyrelsen har til opgave at overvåge fondens drift og påse, at der udarbejdes budget og føres et nøjagtigt regnskab i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.
Bestyrelsen ansætter forstander og stedfortræder. Forstander har ansvaret for den daglige ledelse og drift af fonden, herunder kontakten med den til enhver tid gældende tilsynsmyndighed og de anbringende myndigheder/kommuner.

Bestyrelsesmedlemmer

Visitation

Forstander og stedfortræder udgør visitationsudvalget på Bækkebo og er ansvarlig for ind- og udskrivninger i tilbud på Bækkebo.

Visitation kan foregå ved, at en kommunal myndighed retter henvendelse til Bækkebo vedr. mulighed for plads på Bækkebo. Det kan også være pårørende eller borger selv, der retter henvendelse.

Kommunal myndighed skal fremsende relevant materiale om pågældende borger, herunder diagnosepapirer og evt. supplerende psykologiske eller psykiatriske oplysninger, uddannelsesplaner, skolepapirer fra seneste skolegang eller fra andet tilbud (statusbeskrivelser, standpunktsudtalelser m.v.), beskrivelser fra eventuelle botilbud eller andet.

Oftest er et eller flere besøg af pågældende borger og/eller dennes pårørende samt evt. kommunal myndighed også et led i visitationsprocessen.

Alle beboere på Bækkebo er indskrevet i tilbud efter Servicelovens (SEL) §107 eller §108.

Lovteksten til disse tilbud lyder:

”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til midlertidigt (SEL §107) eller længerevarende ophold (SEL §108), til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.”

Samarbejdet med myndighederne

Det gør sig gældende for alle borgere i et tilbud på Bækkebo, at pågældende myndighedskommune, borgeren er tilknyttet, har indgået en individuel kontrakt med Fonden Bækkebo ift. at løfte opgaven med at give støtte til pågældende borger. Et tilbud på Bækkebo er bevilget efter Servicelovens §103, §107 og §108.

Tilsyn

Fonden Bækkebo er under tilsyn af:

Socialtilsynet

Socialtilsynet har ansvar for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med Fonden Bækkebo. Det er Socialtilsyn Nord i Hjørring, der fører driftsorienteret tilsyn af Fonden Bækkebo og vurderer, om de faglige, økonomiske og organisatoriske betingelser er opfyldt for fortsat godkendelse. Socialtilsynet fører såvel anmeldt som uanmeldt tilsyn.

Se evt. Socialtilsyn Nords hjemmeside for Bækkebos tilsynsrapport m.m.: https://socialtilsynnord.hjoerring.dk/sociale-tilbud/

Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed er den overordnede sundhedsfaglige tilsynsmyndighed i Danmark og fører tilsyn med Bækkebos medicinhåndtering. Styrelsen for Patientsikkerhed kan både komme på anmeldt og uanmeldt tilsynsbesøg.

Arbejdsmiljøstyrelsen

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Det er arbejdstilsynets mission at fremme et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø samt at forebygge nedslidning, sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Arbejdstilsynet kan både komme på anmeldt og uanmeldt tilsynsbesøg.

Datatilsynet

Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn, at reglerne om databeskyttelse bliver overholdt.

Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen tager sig af regler på veterinær- og fødevareområdet og sikrer, at reglerne bliver overholdt.

Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med brandkravene i Bækkebos huse og sikrer, at brandsikkerheden er i orden, når bygningen eller lokalerne anvendes.

Statsautoriseret revisor

Bækkebo skal have en statsautoriseret revisor, der fører tilsyn med fondens økonomi og regnskab. Den statsautoriserede revisor kommer både på anmeldt og uanmeldt tilsynsbesøg.

Bækkebos Venner

Foreningen Bækkebo’s Venner blev stiftet kort tid efter Bækkebo’s opstart i 1989 og har til overordnet formål at afholde kulturelle arrangementer for beboerne, beboernes netværk og byens borgere. Derudover kan foreningens midler gå til anskaffelser, beboerne på Bækkebo kan benytte, men kan også gå til støtte til initiativer i byen, der kommer beboerne til gavn.

Bækkebos historie

Bækkebo blev etableret i august 1989. Tilblivelsen er historien om et forældrepar, der havde brug for et tilbud til deres barn, som det offentlige ikke kunne give.

Else og Tage Christiansen har en datter, der i 1989 var fyldt 20 år. Naturligt nok ønskede Else og Tage Christiansen, at deres datter, i lighed med andre unge mennesker, skulle flytte hjemmefra og have en hverdag med jævnaldrende. Da dette ønske ikke kunne indfries den gang, tog forældrene sagen i egen hånd og købte, for datterens sammensparede penge, huset som var beliggende Vestbygade 27 i Haverslev.

Derefter gik det stærkt med ombygning af huset, ansættelse af forstander og pædagogiske medarbejdere samt indskrivning af 3 øvrige beboere. Efter få måneder købte “Den selvejende institution Bækkebo” huset af Else og Tage Christiansens datter.

I 1989 boede først 4 beboere på Bækkebo, men sidenhen er naboejendommene Vestbygade 26 og 28 blevet købt til. I 2011 blev villaen på Vestbygade 27 nedrevet for at give plads til et nyt lejlighedskompleks med 13 lejligheder, samt fælles arealer for 2 beboergrupper, der hver har adressen Vestbygade 27 og 27a.